25 must-read modebøger

Modebøger er et vidt begreb, som dækker over alt fra smukke coffee table books og lærerige guides til spændende selvbiografier og inspirerende portrætter af de største modehuse og mest ikoniske designere. Der findes et hav af forskellige modebøger, men med denne liste kan du få et overblik over 25 bøger, der alle er absolut ‘must-read’. Du finder et varieret udvalg af forskellige slags bøger, der med garanti vil interessere enhver læseglad modeentusiast.

 

The Little Dictionary of Fashion af Christian Dior

Få styr på alle modens dos and dont’s med denne lille håndbog skrevet af selveste Christian Dior – manden der af de fleste modekendere regnes for at være en af historiens største haute couture designere.

 

Chanel af Daniele Bott

Dyk ned i historien om et af verdens førende modehuse: Chanel. Daniele Bott præsenterer læseren for centrale Chanel-temaer som Kamelia-blomsten, Little Black Dress, husets berømte dufte og meget mere.

 

Model as Muse: Embodying Fashion af Harold Koda

Modeller har altid været med til at levendegøre modeskabernes visioner og stået som det ultimative symbol på skønhed. Denne bog ser tilbage på tidens største modeller fra Twiggy i 60’erne til Naomi Campbell i 90’erne.

 

Grace: A Memoir af Grace Coddington

Den ikoniske Vogue redaktør med det karakteristiske krusede røde hår giver i denne personlige fortælling et indblik i hendes liv – privat såvel som arbejdsmæssigt. Det gør hun med lige dele intellekt og humor.

 

Advanced Style af Ari Seth Cohen

I denne inspirerende bog demonstrerer Cohen, at stil ikke kender alder. Han får hjælp fra en række modne kvinder, som alle har appetit på livet, en sikker stilfornemmelse og ikke mindst mod til at skille sig ud.

 

Tom Ford af Bridget Foley

Få det fulde overblik over Tom Fords imponerende tid som chefdesigner for Gucci. Denne coffee table book viser alle de sensuelle designs og reklamer, der gjorde Tom Ford synonym med sexet mode i 00’erne.

 

Smart af Frederikke Toftsø & Sidsel Alling

Bloggerne bag Fredes blog og Fashionpolish guider dig i denne fine bog til at blive smart. Ifølge de to stilsikre bloggere handler det i høj grad om at finde og være tro mod sin egen stil. Det – og meget mere – får du gode råd til her.

 

Irreverent af Carine Roitfeld

Den tidligere chefredaktør for fransk Vogue, Carine Roitfeld, personificerer den skødesløse parisiske stil, som er eftertragtet verden over. Med denne bog kan du lade dig inspirere af hendes personlige stil og imponerende karriere.

 

Manolo Blahnik af Manolo Blahnik

I denne bog kan du dykke ned i 40 års skodesign fra ingen anden end Carrie Bradshaws yndlingsskodesigner Manolo Blahnik. Den talentfulde herre er kendt for at skabe sko, der er små kunstværker.

 

The Woman I wanted to be af Diane von Furstenberg

Historien om Diane von Furstenberg indeholder meget mere end hendes ikoniske slå-om-kjoler. Det er også historien om en stærk og visionær belgisk kvinde, der har formået at opbygge et modeimperium.

 

Kate Moss by Mario Testino af Mario Testino

I denne flotte bog kan du komme tættere på en af de mest feterede modeller: Kate Moss. Du får adgang til Mario Testinos intime billeder af hende og ikke mindst et essay skrevet af Kate selv – modellen der ellers aldrig udtaler sig.

 

In Vogue af Alberto Oliva & Norberto Angeletti

Siden 1892 har modemagasinet Vogue sat sit eftertrykkelige aftryk på moden. In Vogue samler hundredvis af magasinets smukke forsider og billeder taget af historiens mest talentfulde modefotografer.

 

100 Years of Menswear af Cally Blackman

Modehistorikeren Cally Blackman giver her et fascinerende indblik i de seneste 100 års herremode gennem en rig samling af billeder og illustrationer af alt fra skræddersyede jakkesæt til vovede punk looks.

 

Helmut Newton af June Newton & Helmut Newton

Denne imponerende bog på hele 35,4 kilo illustrerer en af fotografiets store mestre: Helmut Newton. Det storslåede format byder bl.a. på elegante nøgenbilleder, glamourøse Hollywood portrætter og kunstnerisk mode.

 

Balenciaga: Shaping Fashion af Lesley Ellis Miller

Med denne bog kommer du bagom det legendariske modehus, som den spanske haute couture designer Cristóbal Balenciaga grundlagde i 1919. Siden har hans fornemmelse for volume og form inspireret generationer af designere.

 

Selfish af Kim Kardashian

Mode møder populærkultur i denne bog, der er rig på de såkaldte ’selfies’. Bag bogen (og på billederne) er selveste dronningen af selfies: Kim Kardashian West. Lad dig inspirere af realitystjernens flair for selvportrættering.

 

Hverdagsglamour af Emily Salomon

I denne inspirerende bog af bloggeren Emily Salomon bliver du guidet til at bringe glamour ind i hverdagen og gøre lidt ekstra ud af de små rutiner. Foruden fine stiltips deler den dygtige blogger også tips til hår, makeup og meget mere.

 

Yves Saint Laurent af Farid Chenoune & Florence Muller

Denne bog tilbyder et retrospektivt blik på en af de største franske modeskabere: Yves Saint Laurent. Få et inspirerende indblik i hans utallige muser samt hans smukke kollektioner for Dior og YSL.

 

Alexander McQueen: Savage Beauty af Andrew Bolton

Alexander McQueen er kendt som britisk modes enfant terrible, der desværre begik selvmord i 2010. Hans design lever dog videre, og denne bog samler et interessant udvalg af McQueens arbejde krydret med citater fra designeren.

 

If You Have to Cry, Go Outside af Kelly Cutrone

I denne humoristiske bog serverer PR-kvinden Kelly Cutrone en række karriereråd til unge, modeinteresserede kvinder. Med en no bullshit-attitude maler hun sit billede af den til tider barske modebranche.

 

Dior: The New Look Revolution af Florence Muller

Det legendariske modehus Dior er særligt kendt for New Look-kollektion fra 1947. Denne bog kaster et blik på Diors revolutionerende design, som ændrede efterkrigstidens mode – og stadig gør det i dag.

 

Closer af Scott Schuman

Street style fotografen Scott Schuman, der står bag den populære blog The Sartorialist, har samlet en række flotte billeder i denne bog. Bliv inspireret af ‘almindelige’ menneskers stil, som den ses på gaden.

 

D.V. af Diana Vreeland

Diana Vreeland har som redaktør på Harper’s Bazaar og Vogue fungeret som en af modens mest indflydelsesrige stemmer. I denne selvbiografi bliver læseren taget med på en stilfuld rejse gennem verdens natklubber, slotte og catwalks.

 

How to be Parisian af Sophie Mas, Audrey Diwan, Caroline de Maigret & Anne Berest

Fire franske stilikoner guider dig i denne humoristiske bog til at blive en ægte parisienne. Få deres bedste tips til alt fra dating til chic påklædning – og glæd dig til at føle dig godt underholdt af de fire veninder undervejs.

 

Valentino: Themes and Variations af Pamela Golbin

Italienske Valentino er et af de få modehuse, der anerkendes på lige fod med fransk haute couture. Se de smukke designs, der har fanget opmærksomheden fra Hollywoods stjerner såvel som Europas prinsesser.

3 kommentarer til “25 must-read modebøger”

  1. Sikke en god oversigt – jeg er altid på udkig efter nye bøger med masser af inspiration 🙂 Jeg kan allerede sætte hak ved 3 af dem, og nu har jeg fået mere på min ønskeliste – tak 😉

    /Camilla Cecilie – http://cfashion.dk/

    1. Tak for de søde ord. Det lyder godt – jeg håber, at du får tilføjet flere spændende bøger til din samling 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!
Jeg hedder Rikke og er bosat i midten af skønne Aarhus. Jeg har et stort designhjerte, der banker for mode, kultur og skønhed. Her på siden vil jeg bruge min passion for design til at blogge om tendenser, gode tips og hvad der ellers optager mig!
Jeg håber, at du har lyst til at følge med.

Skrevet den