GUIDE: Alt om tyrolertøj til oktoberfesten

Har du planer om at tage til oktoberfest og drikke skummende øl og synge med på schlager-hits? Eller skal du til en udklædningsfest klædt ud som en tyroler? Så kan du læse med her og se vores brugbare infografik, der guider dig ned til mindste detalje.

Bliv klogere på de mange detaljer og variationer i nedenstående infografik (klik på grafikken for at se en større udgave):

Du kan også blive klogere på folkedragtens historie samt den kulturelle betydning, den stadig har i dag.

Den østrigske og bayerske folkedragt med dirndl og lederhosen bæres nemlig stadig i Alpeområdet i forbindelse med byfester, bryllupper og traditionelle og kirkelige begivenheder. Den er dog mere eller mindre forsvundet fra hverdagen, undtagen i særlige sammenslutninger og landlige områder.

Den særlige popularitet, som den bayerske og østrigske dragt har, kommer blandt andet fra de mange turister, som bærer dragten til store byfester, særligt Oktoberfesten – og derfor er det da også oftest det, vi danskere forbinder tøjet med.

Dragtens oprindelse

I modsætning til hvad de fleste tror, er de bayerske og østrigske dragter, som vi kender i dag (dirndl og lederhosen) ikke mange hundrede år gamle. Sammenlignet med meget andet tøj er dirndl og lederhosen et relativt nyt modefænomen fra midten af ​​det 19. århundrede.

Tiden før dirndl og lederhosen

Dragten opstod i begyndelsen af ​​det 19. århundrede. I 1806 blev Bayern erklæret et kongerige, og Max Josef blev kronet til den første konge i Bayern. Det resulterede blandt andet i en øget trang til uafhængighed og personlig identitet.

I en tid med forandringer og omvæltninger var der brug for en strategi til forening. En af metoderne, som Max Josef brugte, var folkedragten. Dengang så den sådan ud:

 

Max Josefs idé om at skabe en folkedragt og integrere de nytilkomne regioner fungerede. Illustrationer, som den ovenfor, prydede ikke kun folket, men også mange huse i det fine og stigende borgerskab.

Tilblivelsen af lederhosen og dirndl som en del af folkedragten

Et af de største udenrigspolitiske mål for Maximilian 2. efter sin magtovertagelse i 1848 var at opretholde Bayerns uafhængighed. Ud over storslåede bygninger, som nutidens Maximilianeum og Bayern-statuen i München, brugte han også folkedragten som middel. I 1853 udstedte han loven om, at folkedragten skulle fremmes. Selv bar han ikke lederhosen, men en jakke, der minder meget om nutidens folkedragtsjakke.

Tiltaget virkede. Det daværende jægertøj blev til en folkedragt til de bayerske mænd. Da jagt på det tidspunkt kun var en beskæftigelse for rige og adelige, er lederhosen ikke en afspejling af påklædningen i den generelle befolkning. Lederhosen blev aldrig brugt i hverdagen eller til landbrugsarbejde. Læder, og især hjortelæder, var en luksusvare dengang.

Dirndl gjorde sit indtog hos tjenestepigerne, og især forklædet blev et kendetegn for dragten. Byens damer fik deres syerske til at sy deres sommerlige klæder, som mindede meget om tjenestepigernes tøj, og langsomt gik dirndl fra at være sommerbeklædning til at være den kvindelige folkedragt.

Den første forening for bevaring af folkedragter

I 1883 blev den første forening for folkedragter i Bayrischzell grundlagt. Josef Vogl ville genoplive den gamle folkedragt, og med kongelig godkendelse kunne foretagendet starte. De stiftende medlemmer havde fået skræddersyet korte lederhosen og vedtog, at de skulle bæres ved enhver lejlighed.

Først og fremmest gav det en ensartet dragt, som fungerede som en uniform og stadig mindede om sin oprindelse: Miesbach-dragten.

 

Kort sagt betyder det, at folkedragten i form af lederhosen og dirndl har eksisteret i omkring 150 år. At de opfattes som værende traditionelle og gamle, er yderligere bevis for, at brugen af dem til at skabe en følelse af tilhørsforhold har haft en enorm virkning. Miesbach-dragten er næsten uændret.

Modernisering af dragten

Både dirndl og lederhosen er blevet ændret gennem tiden, når moden skiftede, undtagen i de nationale foreninger for folkedragter. Eksempelvis er sommerkjolen blevet tilpasset til de nyeste forestillinger om kvinderne i byerne. Siden årtusindskiftet er mange dirndl-designere og nye iværksættere kommet på markedet med moderne, simple snit og lige linjer, både på dirndl og herredragten. For dirndl har de enkle bluser og pufærmer været in. På selve dirndlen er der fokus på udskæring, mens farverne som regel holdes i dæmpede nuancer. Derudover går dragtens nederdel altid over knæene.

Den gængse herredragt og især den moderne skjorte, bevægede sig langsomt væk fra seler og hen mod lige linjer og stramme silhuetter. Farverne på både jakker og veste var ikke prangende, men snarere tilbageholdende og minimalistiske.

Selvom der er delte meninger om både den moderne dirndl og dragt er vi ikke i tvivl: De er fantastiske! Dirndl og lederhosen er og bliver levende tradition og kultur – og ikke mindst et festligt indslag for os danskere, som jo ikke selv har en nationaldragt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *