Kanye West x Adidas Originals

Rapper, musikproducer, designer, familiefar og international trendsætter. Kært barn har mange navne, og den 38-årige Kanye West er ingen undtagelse. Om mindre end en uge lancerer han i samarbejde med Adidas Originals en mørk version af den verdenspopulære sneaker Yeezy 350 Boost – nu i ”Black”. Og du skal være hurtig, hvis du skal have fat i et af de eftertragtede par!

Kanye West har igennem årene flere gange indgået i tæt samarbejde med flere af de store internationale modehuse. Heriblandt Louis Vuitton, Nike og nu senest Adidas Originals som han har lanceret kollektionerne Yeezy Season 1 og YEEZY BOOST i samarbejde med.

Det var dog allerede tilbage i 2004 med udgivelsen af musikalbummet The College Dropout, at Kanye West markerede sig på den internationale modescene som trendsætter, og siden da har flere modehuse stået i kø for at få lov at samarbejde med den modebevidste musiker.

Det var dog især med unisex-kollektionen Yeezy Season 1 under modeugen i New York 2015, at han for alvor etablerede sig som anerkendt og seriøs designer. Den overordnede stil, han repræsenterede i vinterkollektionen, bar præg af et militærinspireret udtryk med oversized items som jakker, frakker og trøjer.

Skoene fra kollektionen – her mere specifikt de sokkelignende sneakers, har især fanget publikums interesse, og har verden over været udsolgt længe før den egentlige lancering. Hypen, netop omkring sneakeren, har derfor fået flere anerkendte trendsættere til at karakterisere dette år som The #YeezySeason.


Nu gentages succesen og samarbejdet med Adidas Originals så med en efterårsvariant af den sokkelignende sneaker; Yeezy 350 Boost ”Black”, der lander i butikkerne lørdag d. 22. August. Det er samme snit og sokkelignende udtryk som forrige Yeezy 350 Boost men i en mørk variant. Materialerne består stadig af samme Premium strik og læder, og sålen er endnu en gang tilpasset den nye boost-teknologi, der giver skoens pasform ekstra energi og komfort. Skal du have fat i et af de lækre par, så skal du skynde dig – den nye Yeezy 350 Boost ”Black” udkommer nemlig kun som en limited edition-kollektion.

Yeezy350-SideYeezy350-vinkel

 

En liste over de butikker der forhandler den nye Yeezy 350 Boost ”Black” finder du her

En kommentar til “Kanye West x Adidas Originals”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *