Pernille Teisbæk x minimum

Torsdag aften d. 5. november afholdte det danske brand Minimum et trendseminar i samarbejde med blogger og stylist Pernille Teisbæk, hvor vi var med.
Her kan du læse om Teisbæks personlige favoritter inden for forskellige upcoming og nuværende trends og tendenser.

cocktailerstat
Eventet blev hostet af Minimum og foregik dermed i deres innovative og meget inspirerende konceptbutik på Strøget i Aarhus. Her blev der udleveret fine goodiebags og serveret lækre drinks og fingerfood. Arrangementet bød yderligere på en cocktail-workshop med drengene bag Nohrlund og søde toner fra musikeren Anders Ladegaard.

Til trendseminaret havde Pernille Teisbæk sammensat tre looks, der alle repræsenterede nuværende og kommende tendenser. Én af dem var 70’er-tendensen, hvilken har været dominerende denne sæson, og som også bliver det i den kommende.
“Næste sæson bliver en mere printet udgave, med blandt andet blomster-boheme. Denne sæson er tendensen mere “clean” med eksempelvis ‘flared jeans’. Flared jeans er klædelig til de fleste kvinder, fordi de skaber en rigtig god form. Hvis du ikke har så mange former, så får du former, og hvis du  har gode former, så får du bare endnu bedre former. Det er en ren win-win situation.”

En anden tendens er tone-i-tone og lag-på-lag, hvor Teisbæk fremhævede rullekraven som et meget brugbart item, der til foråret kan styles med en tyndere kjole udover.
“Man skal ikke være bange for at tage en skjorte ud over en skjorte eller en blazer under en frakke. Det der med, at man nogle gange overdriver lidt, det kan se meget fedt ud. Så skal man bare sørge for, hvis man har meget for oven at finde nogle jeans, som sidder lidt til, så man ikke ligner en Michelin-mand. Det er en meget hårfin balance, man skal forsøge at mestre med layering.”

Den sidste tendens, som Teisbæk præsenterede, var 80’er-inspireret med glam og glitter og egner sig super godt til sæsonens mange julefrokoster. Desuden påpegede Teisbæk en sølv-tendens, som fortsætter langt ind i foråret. Du kan derfor sagtens supplere din garderobe med et eller flere items i sølv eller glimmer.

tre looks
Teisbæks tre fremhævede tendenser

I løbet af seminaret fremhævede Teisbæk særligt tre kommende tendenser, som vi skal holde øje med til foråret: striber på striber, denim-on-denim og sølv.
Hvis du er til denim-trenden, kan du vove dig ud i en DIY-customizing af din jeans – en tilgang, som Teisbæk selv benytter sig af. Klip dine jeans af lige over sømmene, og giv dem så en tur i vaskemaskinen. Det gør, at dine jeans opnår “raw edges” og samtidig gøres unikke via vasken.
“Vi har alle sammen lyst til at være unikke, vi har alle sammen lyst til at eje noget vi har skabt for os selv, og det her er faktisk en rigtig nem måde at gøre det på i form af denim.” 


Teisbæk betonede flere gange under sit oplæg, vigtigheden af det personlige præg – den personlige stil – og understregede det som et essentielt element. Derfor definerer hun også god stil som:
“… det at mikse brands. At man ikke kun har Gucci på fra top til tå, men at man kan finde ud af at mikse highstreet brands med nogle af de eksklusive ting man har, sådan at det bliver en god blanding. For mig er god stil nemlig, en mere personlig vinkel.”

En af de måder, hvorpå du let kan gøre din stil personlig, er blandt andet via denim-costumizing. Layering er ligeledes en overskuelig måde, hvorpå du kan gøre dit look mere unikt. Her påpeger Teisbæk vigtigheden af en god, bred basisgarderobe, hvor rullekraven eller en strammere, kort cardigan kan bruges og styles på forskellig vis.

Er du blevet inspireret eller nysgerrig på de nye trends, så følg med på bloggen på torsdag, hvor vi har samlet en masse lækre items fra Minimums kollektion. Du kan også besøge Minimums flotte konceptbutik på Strøget i Aarhus, hvor du ligeledes kan lade dig inspirere af lækre kombinationer samt de nyeste trends og tendenser.