SPOTLIGHT: Agurk

Designerdrømme blev til virkelighed

Dette spotlight skinner på det danske mærke Agurk. Det er et ungt mærke, der blev grundlagt i 2014 af to tidligere designstuderende. Mærkets navn Agurk kommer af de følelser, designere ofte har i skabelsen af mode; følelsen af at det hele er helt agurk, eller det hele bare går bananas.

Da mærket blev stiftet af to unge nyuddannede designere, blev de nødt til at tænke lidt alternativt i forhold til indsamling af midler til stiftelsen af virksomheden. Agurk kom derfor på kickstarter-ideen med et mål om at ‘crowdfunde’ 50.000 kroner. Hermed blev de første midler indsamlet, samtidig med at mange interesserede fik muligheden for både at støtte virksomheden og være nogle af de allerførste til at få tøj fra mærket. Altså blev de første Agurk styles sat til salg ved crowdfunding, hvilket resulterede i en kæmpemæssig succes for det nystartede mærke.

Senere hen besluttede de to grundlæggere sig for igen at prøve nye og anderledes veje for at få endnu mere gang i salget og opmærksomheden omkring mærket. Denne gang forsøgte de sig med deltagelse i tv-programmet ”Løvens hule” og igen med stor succes. Her valgte designer og entreprenør Ilse Jacobsen nemlig at investere 300.000 kroner i mærket for at få en andel på 25% i år 2016. Det har været med til at give Agurk et kæmpe boost. Ligesom de to skabere af Agurk kunne Ilse nemlig se en lovende fremtid for det unge, feminine streetwear-mærke.

Feminint streetwear med bæredygtige værdier

Mærkets æstetiske udtryk er på mange måder inspireret af 80’ernes vintage sportstøj. Det kan ses i Agurks kollektioner, hvor du finder det fineste streetwear til kvinder med et feminint strejf. Mange af kollektionernes produkter er henvendt til den sporty kvinde, der tør at kaste sig ud i et ungt, urbant mærke.

Der er ligeledes mange mønstre og prints i kollektionerne. En inspirationskilde til flere af de flotte prints er det samiske folks sjælerejse. Sjælerejserne skulle være tranceprægede og spirituelle, hvilket er elementer, der er taget til inspiration af mærkets prints. Der er ikke kun en masse flotte mønstre og print at finde i sortimentet, men også en masse farver. Begge designere har nemlig en fælles kærlighed til farver og gerne masser af dem. Der er derfor mange smukke farver og forskellige nuancer af farver i Agurks kollektioner.
Agurk leger og eksperimenterer altså både med design, farver og materialer, hvilket er med til at give mærket dets helt unikke udtryk.

Ikke nok med at Agurk både eksperimenterer og leverer feminint streetwear – de to designere går også meget op i, at deres kollektioner skal være så bæredygtige som muligt. At passe på vores jord ved hjælp af bæredygtighed er ikke blot en værdi for de to designere, men også for selve mærket. Derfor anvendes bæredygtig jersey og langtidsholdbare materialer til Agurks produkter. Helt præcist anvendes der GOTS certificeret økologisk bomuldsjersey.

Endnu et tiltag, de to designere gør brug af for at få deres kollektioner så bæredygtige som mulige, er at have et stort fokus på processerne i tilblivelsen af deres tøj. Agurk forsøger nemlig at minimere spildet i design- og tilskæringsprocesserne, blandt andet ved at anvende digital print til deres tøj. For Agurk tillægger det tøjet en ekstra værdi, at det er bæredygtigt. Hvis du også kan lide bæredygtigt tøj, er mærket her derfor lige noget for dig.

To unge talenter går Agurk

De to grundlæggere bag mærket Agurk er de to unge designtalenter Vibbe Nygaard og Camilla Kuus. De er begge uddannede designere på TEKO-center Danmark og har en BA i fashion design. De startede ud som veninder og studiekammerater, men efter flere års venskab, er de dagen i dag også endt som partnere i egen virksomhed.

Grunden til, at samarbejdet mellem de to unge talenter fungerer så godt, skal findes i deres fælles kærlighed til farver og hver deres personlige spidskompetence inden for design og fashion. Vibbe har en fantastisk æstetisk sans for at designe grafiske prints til deres kollektioner, mens Camilla har sin helt unikke spidskompetence inden for konceptuel udvikling af fashion line-ups på en eksperimenterende måde.

Mærket er med andre ord drevet af to kvinder med både sans og smag for design og iværksætteri.De to designere holder dagligt til i Aarhus, hvor de også har deres kreative design studio.

SS17 THE LIVELY COLLECTION

Den nye SS17 kollektion hedder THE LIVELY COLLECTION. Til denne kollektion har de to designere fået deres inspiration fra historien om Kong Christian VIII og hans første kone Charlotte Frederikke. Det kongelige par var kun gift i få år, men havde i den tid et meget kærligt, unikt og ukontroversielt forhold i den tids ånd. Christian og Charlotte Frederikke var begge meget energiske personer.

Specielt Charlotte Frederikke var LIVELY, deraf også navnet på kollektionen, og gjorde præcis, som det passede hende. Hun var et blomsterbarn af sin tid, hvilket også afspejler sig ved en smukt bundet blomsterkrans, som kollektionens model bærer. De gennemgående farver er en smuk, mørk marineblå, en knaldrød samt en meget sart lyserød. Derudover er der cool sort/hvid print og flotte forskelligfarvede grafiske motiver samlet i et andet fremtrædende print.

Charlotte Frederikke er altså blevet brugt som en form for muse i den nye SS17 kollektion. Kollektionen er opbygget omkring det farverige univers og inspireret af kongelige dekorationer med mange feminine detaljer.

Kort fortalt er THE LIVELY COLLECTION er farverigt og feminint streetwear med print inspireret af en kongelig fortælling.

Reversible T-shirt 650,00DKK Basic Long Sleeved T Multi Print 675,00DKK
Reversible Skirt 725,00DKK Jumpsuit Nude Pink 1.200,00DKK Sweat Pants 900,00DKK