street style Katoni

Street style fra launch af ADPT.

Når man tager til launch af Bestsellers nyeste skud på stammen, ADPT. (udtales “adapt”), opdager man hurtigt, at man er omgivet af lutter fashionable mennesker. Derfor kunne vi ikke dy os for at gå på rov efter de fedeste street styles.Vi fandt et par personligheder, som, hvis du spørger os, i den grad havde styr på stil og udtryk. Vi mødte Frederikke og Jan, som du kan læse mere om herunder.

 

DSC_0027

Hvad hedder du?

Jeg hedder Frederikke.

Hvor kommer du fra?

Jeg kommer fra Randers, men arbejder i Aarhus i Bruuns Galleri.

Hvor shopper du som regel tøj henne?

H&M er jo en god gammel klassiker, hvor jeg finder de mere basale ting. Når jeg er i udlandet, shopper jeg gerne i for eksempel Zara og Mango, som klart er mine to yndlingsmærker. Ellers går jeg også meget i Message, og Samsøe & Samsøe kan jeg også rigtig godt lide!

Hvad har du på i dag?

Nederdelen er faktisk fra Zara, som jeg købte her i sommerferien i Barcelona. Skjorten er fra genbrug, og min hat er fra ASOS. Skoene er fra Pavement, og så er uret fra Daniel Wellington.

 

DSC_0037

Hvad hedder du?

Jeg hedder Jan.

Hvor kommer du fra?

Oprindeligt fra Herning, men jeg har boet i Aarhus i 10 år.

Hvor shopper du som regel tøj henne?

Nu arbejder jeg selv i tekstilbranchen, så jeg vil hellere nævne, hvor jeg finder inspiration henne. Det gør jeg specielt i Acne på grund af, at de er utroligt minimalistiske i den forstand, at de er simple og let tilgængelige.

Hvad har du på i dag?

I dag har jeg udelukkende ADPT. på. Undtagen skoene – de er Vans.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Rikke Agerholm Christensen

Jeg hedder Rikke Agerholm Christensen. Jeg er 23 somre gammel og lingvistikstuderende. For tiden arbejder jeg dog også som kommunikationsmedarbejder for katoni.dk!

Mode er noget, jeg på min egen måde går meget op i og gør mig mange tanker om. Her på siden vil I kunne læse nogle af dem, hvilket jeg håber I vil. :)

Skrevet den