Test: Miiego AL3 trådløse høretelefoner

Her på bloggen elsker vi at teste produkter, som, vi synes, er interessante. Denne uge har vi testet Miiego’s prisvindende trådløse høretelefoner ’AL3 Freedom Pink Ltd. Edition’, der er skabt til at give en fantastisk lydoplevelse, mens man dyrker motion. Netop dét formål fangede vores opmærksomhed, da god musik virkelig er noget, der får os til at præstere vores bedste under træningen. Høretelefoner kan dog være en udfordring, da de nogle gange kan nage eller falde ud. Spændte på om Miiego har løst dette problem, tog vi et par AL3 Freedom med på vores seneste løbetur. Læs med her, og hør vores anmeldelse!

Miiego_løb

Design i særklasse

Vi arbejder med mode til daglig, og derfor stiller vi altid høje krav til designet, når vi tester nye produkter. Med høretelefonerne fra Miiego fornemmer man allerede en vis detaljeorientering, når man står med emballagen. En låge på æskens forside kan åbnes, så man kan se produktet, inden man åbner æsken. Derudover følger der et fint lille hard case cover med til høretelefonerne, så man nemt kan tage dem med sig eller lægge i sportstasken, uden at de kommer til skade.
Vi har valgt AL3’erne i en spraglet pink farve, som giver ens outfit et ekstra touch. Derfor har vi stylet dem med lækkert løbetøj i sort for at balancere looket og lade høretelefonernes design komme til sin ret. Man kan dog også få AL3 Freedom i andre farver som eksempelvis sort og rød, hvis man ikke lige er til pink.

Miiego_emballage

Overraskende komfort

Der, hvor produktet særligt udmærker sig i forhold til lignende trådløse varer på markedet, er på pasformen. Normalt træner vi med høretelefoner, der sidder løst i det ydre øre – de såkaldte ’earbuds’ – så derfor var vi en anelse skeptiske ved at vige fra vores vaner ved at prøve en ’on-ear’, som sidder udenpå øret. Vi blev dog positivt overraskede, da komforten faktisk er meget bedre ved denne type. Desuden sidder de også godt fast på hovedet ved hjælp af en fleksibel plastik-wire om nakken. Hurtigt inde i træningen glemmer man næsten, at man har høretelefoner på, og det er fedt, for så kan man koncentrere sig om sin træning i stedet.

Miiego_zoom

Tunge beats til træningen

Uanset om man skal ud i naturen og løbe eller ned i fitnesscenteret til en omgang styrketræning, er musik altid en fordelagtig følgesvend. Mange undersøgelser har vist, at musik forbedrer ens præstation med op til 20% ved at distrahere fra smerte, øge humøret og booste træningen. Af disse grunde foretrækker vi også at dyrke motion med musik, men vi stiller os ikke tilfredse med dårlig lydkvalitet. Med AL3 Freedom er der heldigvis heller ikke grund til bekymring. Lyden er knivskarp og blokerer samtidig for distraherende støj fra omgivelserne.
Det er super nemt at komme i gang med den gode lyd – man sætter bare Bluetooth til på ens smartphone og holder M-logoet på høretelefonerne nede i 7 sekunder, indtil det blinker blåt og rødt. Så er de klar til at blive connected med ens telefon. Når først denne proces er foretaget, er det nok bare at tænde Bluetooth og høretelefonerne.

Miiego_produkt

Alt i alt er vi meget tilfredse med Miiego’s AL3 Freedom. Kombinationen af lækkert design, behagelig pasform, god lyd og brugervenlig teknik gør den til en øjeblikkelig favorit. Den skal i hvert fald med til vores fremtidige træninger sammen med items som træningstights og en behagelig hættetrøje.

Psst… Hvis den mandlige model på Miiego’s kampagnebilleder ser bekendt ud, er det måske fordi, du har set ham her på bloggen i dette indlæg.

En kommentar til “Test: Miiego AL3 trådløse høretelefoner”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *