Test: Olaplex behandling til skadet og slidt hår

Efter at have haft problemer med skadet og kruset hår gennem længere tid besluttede jeg mig for at forsøge at undgå varmebehandling i form af føntørrere og glattejern. Det gjorde jeg i håb om, at mit hår ville blive sundt igen, men efter et helt år var der stadig ikke den store forskel. Derfor blev jeg meget interesseret, da jeg hørte om Olaplex og så de imponerende resultater, som florerer på de sociale medier. Se et par eksempler her:

olaplex-pint
Foto: Pinterest
olaplex-pinterest
Foto: Pinterest

Hvordan virker det?

Olaplex-teamet har i samarbejde med anerkendte kemiforskere udviklet et innovativt molekyle, som beskytter og genopbygger hårets svovlbroer. Disse tager nemlig skade, når håret bliver udsat for kemisk behandling. Der er altså ikke tale om en behandling bestående af olie eller silikone, så målet med denne behandling er derfor ikke (nødvendigvis) glansfuldt hår. Det er snarere at gøre håret sundt, stærkt og modstandsdygtigt, så det har mindre tendens til at knække og spalte.

Olaplex er en tretrinsbehandling og består af følgende produkter:
No. 1 Bond Multiplier – salonprodukt. Skal tilsættes blegning eller farve
No. 2 Bond Perfector – salonprodukt. Skal i efter, at farven er vasket ud
No 3. Hair Perfector – kur til hjemmebrug. Skal i håndklædetørt hår og bør anvendes ca. 1 gang i ugen i 10 minutter til en halv time. Man kan også vælge at sove med den og skylle den ud om morgenen

produkt_billede

Stand alone behandling

Man behøver dog ikke at bruge produkterne i forbindelse med hårfarvning, da der også er mulighed for en såkaldt ”stand alone behandling”. Jeg har fået lyse reflekser for nyligt, så derfor var det netop en behandling uden farve, jeg var interesseret i.
Jeg startede med at få No. 1 i tørt hår. Efter lidt tid fik jeg No. 2, som har en mere cremet konsistens, oveni. Til sidst vaskede frisøren mit hår med shampoo og conditioner og afsluttede behandlingen med føn.

Imponerende resultat

Normalt er mit hår meget “frizzy”, når jeg lige har tørret mit hår, men efter Olaplex-behandlingen virker det mere samlet og stærkt – man kan altså tydeligt mærke forskel! På efter-billedet er mit hår ikke blevet glattet, bare føntørret. Vildt ik’?

Personligt foretrækker jeg lufttørret hår med lidt fald, og med regelmæssig brug af No. 3 derhjemme er det heldigvis heller ikke noget problem. Hair Perfector’en sørger nemlig for, at håret forbliver stærkt og mindre kruset. Formålet med produkterne er som nævnt ikke at give glans, så jeg vil anbefale at supplere med lidt hårolie eller shine spray til at fuldende stylingen.

OPDATERING: Jeg har nu brugt Olaplex no. 3 i forbindelse med ca. hver fjerde hårvask de sidste fem måneder. Mit hår er væsentligt stærkere, og jeg har endda kunnet udskyde min klipning en smule, fordi hårene simpelthen ikke knækker i samme omfang som tidligere.

Olaplex får de varmeste anbefalinger herfra!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

I agree to these terms.